Pernille Lykkegård er den tegner, jeg har arbejdet allermest med. Det er hende, der har tegnet de fem bøger om Anton i Ostehuset, og det er også hende, der har givet liv til Otto, første gang i bogen Godnat og sjov godt. I alt har vi lavet 10 bøger sammen og kender hinanden på samme måde som spillere på et fodboldhold: Vi ved, hvordan vi skal spille hinanden bedst.

Charlotte Pardi er en af landets i særklasse bedste illustratorer. Derfor var det en stor ære for mig, at hun havde lyst til at lægge streg til de tre bøger om Stenfjæs. At tegne en sten med følelser eller en usynlig spøgelseskaret er ikke de nemmeste opgaver i verden, men Charlotte knækkede selvfølgelig både de nødder og alle de andre, jeg trillede i hendes retning.

Pissemyre er en af de bøger, jeg selv er rigtig glad for. Politikens anmelder mente, at jeg havde skrevet ”en smuk bog”, der gav ham lyst til at klappe, og jeg føler, at jeg har gjort i hvert fald noget rigtigt, når jeg hører om bibliotekarer og boghandlere, der anbefaler bogen til dem, der ikke gider fantasy, men gerne bare vil læse en ren roman om familie, venskaber, og tidlig kærlighed.

Ostehuset i Anton-bøgerne findes ikke i virkeligheden. Og så alligevel. Når jeg har skrevet, har jeg altid haft Valby Ostelager for mit indre blik, og derfor gik alt op i en højere enhed, da lige dén butik et år besluttede sig for, at de da ikke bare ville sælge gorgonzola, blåskimmel og emmentaler. De ville selvfølgelig også sælge børnebøger.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvilke forfattere jeg selv kan lide. Her må jeg hver gang nævne Dan Turèll. Hans evne til at se og hans rytmiske pen var i den grad med til at skubbe mig i gang med at skrive. Heldigvis nåede jeg at møde Turèll nogle gange inden hans alt for tidlige død. Blandt andet i 1991 i forbindelse med radioudsendelsen KRONSJ! på P3, hvor jeg var vært.

Af en eller anden grund kommer jeg altid til at servere underlig mad for mine karakterer, når jeg skriver. I Ottos børnehavehistorier spiser mormor rundtenom med vingummi. I Otto holder jul bliver der lavet risalamande med chili. Og i Pruttebukser og båthorn serverer Pappa pizza med sild og jordbær. Det sidste inspirerede min kæreste til ved udgivelsen at servere denne lækkerbisken for mig.

Lærere og bibliotekarer er fantasifulde mennesker. Når jeg er ude og læse op, går jeg ofte hjem med tasken fuld af hjemmelavede Stenfjæs-tegninger. Jeg har også set hele udstillinger, hvor elever har lavet deres egne udtryksfulde ønskesten. Og i Tingbjerg har jeg set børn lave deres egne papforældre efter at have læst bogen Æggedreng. Man skal passe på, hvad man skriver.